Kortudsender - personlige elektroniske postkort

I mange år har jeg sendt personlige elektroniske julekort til mine kunder og kursister. Til det formål har jeg kodet et lille system, der kan gøre det for mig.

Hvert år har jeg tænkt på, at det system skal udvikles, så andre end mig selv kan bruge det. I år er det så blevet!

Systemet er skruet sådan sammen at man dels kan oprette en række postkort som firmaets medarbejdere kan vælge imellem og den enkelte medarbejder kan uploade en liste med modtagere og hilsner.

Fidusen er at man som virksomhed 100% kan styre designet på de kort der bliver sendt ud - helt ud til modtageren, men stadig så den enkelte medarbejder kan skrive en personlig hilsen på til den enkelte modtager.

Det skal nok prøves for at forstå det - send mig en hilsen hvis du vil hjælpe med at teste.